Sådan digitaliserer du dit køkken med digitale værktøjer

Skrevet af Anna-Sofia Jonsson | 31 okt. 2019

De fleste digitale initiativer vil have en positiv virkning for din restaurant, dine ansatte og dine kunder. Det er ikke altid, at kunderne lægger mærke til tiltagene, men de vil helt sikkert lægge mærke til den fremragende service, du nu kan give dem.

 

Et digitalt køkken giver en bedre oplevelse for kunden

Et POS-system (Point of Sale) involverer ikke gæsterne direkte, men systemet gør det muligt for restauratøren at integrere alle trin, lige fra bordreservation til betaling, og dermed gøre besøgsoplevelsen mere behagelig for kunden.

Et komplet, digitalt system gør det muligt at:

  • Lade dine tjenere anvende mobile enheder til at tage imod bestillinger.
  • Bar/køkkenpersonale kan se bestillingen med det samme og begynde at forberede mad og drinks, før tjeneren overhovedet har forladt bordet.
  • Bestillingen registreres i dit POS-system.
  • Tjeneren kan anvende integrerede terminaler til at opdele regningen, lade kunden give drikkepenge og til at udskrive kvitteringen – alt sammen ved bordet.

 

Tag imod ordrer på iOS-mobilenheder

Ved at give dit personale de rette værktøjer forbedrer du effektiviteten, samtidig med at du holder omkostningerne nede. En mobil løsning er et virkelig godt værktøj. I stedet for at lade dit personale løbe frem og tilbage til POS-skærmen for at registrere hver enkelt ordre, kan du lade dine tjenere blive ved bordet og dermed give dine kunder en oplevelse af opmærksom betjening.

Lige så snart bestillingen er markeret som færdig, vil den dukke op i køkkenet og/eller i baren. På den måde er dine ansatte heller ikke tvunget til at bemande kassen. Både effektivitet og kundeservice forbedres, parallelt med dit personales tilstedeværelse for gæsterne.

 

Et digitalt køkkensystem (KDS) giver præcision

Displayet i køkkenet er til for at støtte dit køkkenpersonale og reducere risikoen for forkerte bestillinger. Her vises også ændringer og tilpasninger: Måske ønsker en gæst broccoli i stedet for kartoffelmos, eller måske foretrækker han saucen ved siden af serveringen fremfor oven på.

Systemet holder også styr på bestillinger, der indeholder flere retter, f.eks. forretter, hovedretter og desserter, uden at hver kok skal udarbejde sit eget system for at holde styr på ordren. Let som en leg.

Læs mere om det digitale køkkensystem KDS i dette indlæg »

 

Del regningen, udskriv kvitteringer og reducér gåafstande med integrerede betalingsautomater

Så snart ordren er afgivet, videresendes informationen til betalingssystemet og den integrerede betalingskortterminal. Regningen kan hentes direkte til terminalen, uden at betjeningen behøver at forlade bordet.

Takket være vores samarbejde med lokale leverandører af betalingsløsninger, kan du have et ubegrænset antal kortterminaler forbundet til et POS-system. Alle kan anvendes samtidigt uden at blokere for hinanden, og du kan foretage flere betalinger på samme tid. Med et enkelt klik deler du regningen i 10 eller udskriver kvitteringen – direkte ved bordet, når kunden er på vej videre.

Systemet er ikke kun en fordel for gæsten, det gør også betalingsprocessen lettere for dit personale.

 

Kundeoplevelsen

Denne form for integreret system kan potentielt forbedre kundeoplevelsen, reducere stress blandt personalet og øge din profit. Gør du livet lettere for dit personale, giver du dem også mulighed for at bruge energi på at få gæsterne til at føle sig velkomne. På den måde kan din restaurant lettere fokusere på det vigtigste: at skabe en god atmosfære, en lækker menu samt dét at levere en fremragende betjening.

 

De næste trin

Hvordan betaler dine kunder? Fra optimering af betalingsmetoder (online, telefon, betalingskort med mulighed for at give drikkepenge etc.) til integrerede og forbundne betalingssystemer – der er mange måder at gøre betalingsprocessen lettere for dig og dine kunder. 

For mindre restaurationer, såsom caféer, barer eller restauranter En pager (personsøger), der giver signal til kunden om, at bestillingen er klar til at blive afhentet. På den måde er det ikke nødvendigt at råbe bestillingen ud i rummet eller at løbe frem og tilbage mellem bordene.

Hvilket POS-system er det rette til din restaurant? Den oprindelige investering betaler sig på den lange bane, og både personale og kunder nyder godt af den. Bordadministration, mobile bestillinger og betalinger, køkkendisplays og forretningsindsigt er nogle af fordelene.

 

Den Digitale Restaurant

Download Den Digitale Restaurant og læs mere om, hvordan du tiltrækker den moderne gæst, hvordan du forbedrer kundeservicen og en række processer bag ved kulissen (køkkenet), samt hvordan du optimerer din forretning for at spare og tjene penge.