I dette blogindlæg har vi kombineret mange års erfaring i servicebranchen med råd fra eksperter i både den globale og europæiske restaurantionsbranche. Her finder du de vigtigste trends du skal være opmærksom på for at overlevere og udvikle dig i dette nye og spændende miljø.
I dag er forbrugerne opmærksomme på den tid de bruger, og de er tech-kyndige og værdibevidste. De er vant til at bruge teknologi på en måde som forenkler deres liv, og de vil have at deres restaurantløsninger er lige så hurtige og fleksible som resten af deres indkøbsbeslutninger. Rapporten fra Mintel’s Global Food and Drink Trends 2019 viser at bekvemmelighed er så vigtig, at hele 82 % af forbrugerne der deltog i undersøgelsen, nævnte ’’spise-ude’’ som en af deres hyppigste bekymringer. Selvom bekvemmelighed er noget der traditionelt har været forbundet med fastfood, fremhæver mobilbestillingens voksende popularitet at dette er en trend, som ingen restaurant har råd til at ignorere.
Hvordan opfylder restauranterne så forbrugernes efterspørgsel efter bekvemmelighed? De tilbyder blandt andet teknologiløsninger såsom onlinebestilling og mobilbetalinger. Ifølge Deloitte-undersøgelser foretrækker 40 % af kunderne at bestille online, og de bruger flere penge når de bestiller online eller via en app. Hvis en restaurant giver kunderne mulighed for at benytte teknologi til at bestille, vender de 6 % oftere tilbage, og de bruger 20 % mere hver gang.
Efterspørgslen efter sundere og mere miljøbevidst mad har fortsat stor indflydelse på restauranter. En større antal ældre mennesker, stigende overvægt, diabetes og fødevareintolerancer samt krav til wellness og autenticitet fra millennials og Generation Z skaber en enorm forandring i fødevareindustrien. Kunderne ønsker i dag frisk og sund mad, og de vil gerne kende til fødevarernes baggrund.
Mens sukkerfrie og ’’fri fra’’-muligheder fortsætter med at være en topprioritet for personer der spiser ude, er kødfrit protein en af de hurtigst voksende trends. GlobalData rapporterer en betydeligt stigning i antallet af ’’flexitarians’’ over hele verden og forudsiger samtidig at plantebaserede proteinmuligheder fortsat vil stige i popularitet. En række andre undersøgelser bekræfter dette. I en ny undersøgelse af 4000 nordiske forbrugere konkludere Fazer at 41 % af finnerne og 31 % af svenskerne er interesserede i plantebaserede proteiner som et mere miljøvenligt alternativt til kød. Selv i kød-elskende Frankrig forsøger 41 % af de franske forbrugere aktivt at undgå eller reducere deres forbrug af rødt kød ifølge Statista.
Helt grundlæggende er wellness en smart forretning. I en ny undersøgelse konkluderede Technomic at 40 % af forbrugerne er mere tilbøjelige til at besøge restauranter, der tilbyder sunde alternativer – også selvom det ikke er disse, de bestiller.
Millennials og Generation Z er personer som i dag er under 35 år, og som vil repræsentere seks ud af ti mennesker på jorden i 2020. Forståelse for hvem de er, og hvordan de adskiller sig fra tidligere generationer, er helt afgørende for enhver restaurant som ønsker at overleve de kommende årtier.
De yngre generationer lever en stor del af deres liv online og ser ikke kun teknologi som noget der forenkler deres liv, men som en integreret del af deres eksistens. De bruger ikke kun teknologi til at finde en restaurant online, de forventer også at kunne bestille via en app eller et POS-system, arrangere levering via en tredjepartsleverandør og betale via deres telefon. Den restaurant de vælger, vil også have en stærk tilstedeværelse på de sociale medier, og de vil sandsynligvis bidrage til denne tilstedeværelse ved at bedømme eller uploade billeder og beskrivelser af deres egne oplevelser.
I betragtning af det enorme potentiale som et socialt medie tilbyder for at øge salget blandt yngre forbrugere, er det noget enhver restaurant bør være opmærksom på, for denne generation også er meget værdibevidst. Faktisk afslører Technomic’s 2017 Value and Pricing-
rapport at mens forbrugerne generelt er 37 % mere tilbøjelige til at lede efter tilbud end to år tidligere, er tallet 46 % for millennials.
I en verden der i stigende grad domineres af digitale skærme, er restaurationsbranchen en af de få brancher der stadig kan tilbyde unikke og mindeværdige oplevelser. Og det er præcis hvad dagens forbrugere søger, når de skal vælge restaurant. Fremragende personale, innovative fødevarer og koncepter, gør-det-selv-muligheder og balance mellem personlig service og teknologi er de ting som bliver afgørende for restauranter i fremtiden.
En nylig undersøgelse fra Datassential viser at mere end en tredjedel af forbrugerne vælger restauranter baseret på “nye og interessante fødevarer”. Mens eksotiske krydderier og kreative retter fortsat driver salget, især blandt de yngre gæster, er innovativ mad ikke længere nok. I dag er restauranter meget mere end et sted hvor folk spiser.
Vi går ind i en tid med restaurationsunderholdning – restauranter med underholdningslokaler og koncepter der fremmer et bestemt tema eller livsstil. En café rettet mod gamere, en natklub der kun er åben om dagen, og en restaurant med hemmelig agent-tema hvor du skal have en adgangskode for at komme ind, er alle eksempler på hvordan aktørerne i restaurationsbranchen i dag lever op til forbrugernes efterspørgsel efter unikke og tilpassede oplevelser
Mens 3D-printede fødevarer, augmented reality-menuer og udstyr indenfor kunstig intelligens stadig er helt fremmed for de fleste restauranter, er teknologien dog kommet for at blive, og det økonomiske potentiale kan ikke længere ignoreres. Deloitte rapporterer at kunders forbrug stiger med 20 %, og at 6 % vender tilbage, når de kan benytte teknologi til at bestille. Og mens kun 3 % af restaurantbesøg i Europas Big 5 i øjeblikket involverer internet- eller mobilapps, er tallet allerede tre gange højere i USA, og det er globalt stigende.
* Europa 2018 Foodservice Outlook, NPD Group
Ifølge Euromonitor vil de fysiske medarbejders rolle i restaurantoplevelsen gennemgå en radikal forandring i løbet af de næste 20 år da robotteknik og automatiseringsteknologi begynder at udbrede sig. Dette betyder dog ikke at personalet bliver udkonkurreret. I stedet vil den digitale innovation tillade restauranter at kunne fokusere mere på design, menuplanlægning og – frem for alt – fremragende service. De operatører der kan bruge teknologi til at skære marginaler, samtidig med at kundernes oplevelse forbedres, vil være dem der trives i fremtidens stadig mere konkurrencedygtige restaurationsbranche.
Hvis du er interesseret i at downloade et gratis eksemplar af den fulde trendrapport, kan du finde den her.